individuel undervisning i læsning og stavning
un
Billedet er fra tegneserien Mira af Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi, forlaget Gyldendal
Når dit barn er i læsevanskeligheder
Børn i læse- og stavevanskeligheder mister ofte glæden ved bøger og troen på sine egne evner for at lære noget i det hele taget. De nedsættende tanker om sig selv kan begynde tidligt.
I skolen går læreren videre, når flertallet er med. Det betyder, at dit barn ikke oplever mestringsniveau og ofte må bygge videre på et skrøbeligere fundament end alle andre. Det tærer på dit barns læringsmæssige resurser og påvirker følelserne negativt.
Læsevanskeligheder kan både forebygges og lettes
Dysleksi er en sproglig indlæringsvanskelighed, der blandt andet gør det sværere at få præcist fat i de enkelte sproglyde (fonemer), ordene har. Det gør det sværere at lære at læse og stave.
Når dit barn kommer i specialiseret undervisning tidligt, så forebygger du, at læsevanskeligheden udvikler sig og får alvorligere konsekvenser for læsning og stavning på sigt.
Er dit barn lidt ældre eller ung, kan du stadig lette læsevanskeligheden og opbygge stærke afkodningsstrategier, der letter læsningen, gør den mere præcis og sætter læsehastigheden op.
Systematik, strategier, varierede gentagelser og hands-on
Undervisningen tilrettelægges individuelt efter barnet og består af visuelle og konkrete redskaber, høj systematik i indlæringen, varierede og legende gentagelser, samt opbygning og træning i effektive afkodningsstrategier.
Undervisningen foregår uden lange forklaringer, men efter et mesterlære-princip, der gør barnet i stand til at kunne anvende afkodnings- og stavestrategier selvstændigt.
Barnet får mulighed for at træne målrettet hjemme sammen med en forælder gennem små overkommelige aktiviteter og spil, der gives med barnet hjem efter hver session. På den måde kan du støtte barnets læring ugentligt og blive en vigtig medspiller for dit barns læseudvikling.
Sådan kommer vi i gang
Udfyld kontaktformularen, og du hører fra mig på mail.
Få en fast plads til undervisning
Dit barn får en fast ugentlig tid, hvor undervisningen gives, indtil I vælger at afslutte forløbet.
Indledende læseundersøgelse
Forløb indledes med en læse- og staveundersøgelse for et præcist afsæt for undervisningen.
Vi er i gang
Børnene siger
Pris for individuel undervisning
55 minutters undervisning: 775 kr.
Obligatorisk indledende læseundersøgelse og samtale med forælder og barn: 2.325 kr.
Inklusiv: Individuel tilrettelæggelse, en individuel ugentlig træningsplan med materialer, samt mulighed for lån af bøger.
Betingelser
Dit barn har en ugentlig fast booket plads, der ikke kan tildeles andre elever. Vær derfor særlig opmærksom på betingelserne for afbud til undervisningen, inden du booker plads.
Læs venligst betingelserne ved at klikke nedenfor.