Det er almindeligt, at et barn indimellem oplever, at tekster er svære at læse eller at forstå eller at nogle ord er svære at stave til. Nogle tekster kræver bedre læsefærdigheder end andre, men hvis barnet for det meste læser med en høj præcision og med en god læseforståelse, så vil der nok ikke være grund til at mistænke ordblindhed.
Synes barnet derimod ofte, at det er svært at læse og forstå indholdet af de bøger og tekster, skolen bruger i undervisningen, så skal man undersøge læsningen. Det skal man også, hvis barnet er meget lidt glad for at læse og helst undgår bøger, eller hvis barnet har mange uforklarlige fejl i læsning og stavning, der ikke svarer til barnets øvrige formåen.
Er dit barn i læsevanskeligheder?
Individuel undervisning, der hjælper dit barn til en markant forbedret læsning og skrivning.
Brug din mavefornemmelse
I det hele taget er det vigtigt at bruge sin mavefornemmelse som forælder og reagere, hvis man er i tvivl eller bekymret omkring læsningen. Tidlig hjælp har nemlig afgørende betydning for, om læsevanskeligheden udvikler sig til en større. Har barnet ordblindhed, vil udbyttet af almindelig læsetræning ikke være højt nok til at sikre en god læseudvikling.
Der findes meget og veldokumenteret viden om, hvordan ordblindhed opspores og identificeres – også hos de helt små skolebørn. Det er vigtigt ikke at vente med at gøre noget, for udvikling af alvorligt læsebesvær kan forebygges med særlige undervisningsindsatser.
Hvad er ordblindhed?
Ordblindhed, også kaldet dysleksi, påvirker evnen til at læse, stave og skrive. Det er sværere at lære at læse og stave, og det kan være sværere at forstå betydningen af tekster og selv at udtrykke sig skriftligt. Dysleksi betyder dog ikke, at man har generelle vanskeligheder med at lære.
Den danske definition af ordblindhed
“Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde.”
(Elbro,1999; Det danske Nationalleksikon).
Dysleksi er en medfødt funktionsnedsættelse og er en internationalt anerkendt diagnose. Den findes i alle kulturer, og er en specifik og afgrænset indlæringsvanskelighed, der knytter sig til de sproglige områder. Dysleksi har intet at gøre med intelligens og findes hos både højt begavede og mindre begavede.
En ordblind hjerne arbejder anderledes med skriftsprog
Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke har nogen som helst sammenhæng med et barns intelligens, men udelukkende knytter sig til hjernens behandlingen af sproglig information. Nogle af de væsentlige forskelle, der er observeret hos børn med ordblindhed er:
Fonologisk bearbejdning
Ordet ”fonologisk” betyder overordnet noget, der er relateret til lydstrukturer og mønstre i sprog. Fonologisk usikkerhed er en term, der bruges til at beskrive en specifik vanskelighed indenfor sprogbevidsthed hos personer med ordblindhed og refererer til en nedsat evne til at arbejde med og manipulere lyde (fonemer) på en fleksibel og bevidst måde.
En ordblind hjerne har sværere ved at opfatte, identificere og adskille lyde i ord og forbinde dem med de tilsvarende bogstaver eller bogstavrækker (ord). Dette kan omfatte at kunne adskille enkeltlyde i talte ord – for eksempel at kunne opdele ordet kat i lydene /k/, /a/, /t/ og at kunne tilføje, fjerne eller udskifte lyde.
Ordgenkendelse
Et barn med ordblindhed kan have vanskeligt ved at genkende og læse ord hurtigt og automatisk. Ordblinde bruger mere tid på at afkode enkeltord, hvilket resulterer i en mindre præcis og langsommere ordgenkendelse.
Arbejdshukommelse
Arbejdshukommelsen er evnen til at holde information fast og arbejde med den. En ordblind hjerne kan have svært ved at fastholde lyd-bogstavforbindelser og andre sproglige informationer i arbejdshukommelsen, hvilket besværliggør læsning og stavning.
Visuel hukommelse
Nogle børn med ordblindhed kan have vanskeligheder med at fastholde deres overblik og opmærksomhed i teksternes dele. Det refererer til vanskeligheden ved at skelne og genkende individuelle bogstaver og ord præcist, især når de vises tæt sammen i en komplet kontekst uden klare mellemrum mellem ordene.
Bogstaver og småord, der er visuelt ens, kan byttes om. For eksempel kan en ordblind opfatte bogstaverne b, d og p som ens, ligesom småordene den, det, der.
I videoen Dyslexia and the brain, forklarer læringsforsker Guinevere Eden om, hvordan en ordblind hjerne arbejder – klik på den røde knap til Youtube og kom til kanalen “Understood – learning and attention issues”:
Tegn på ordblindhed
Et barn i risiko for ordblindhed vil allerede tidligt vise tegn på de specifikke sproglige vanskeligheder.
I børnehaveklassen handler det især om bogstavkendskab, i 1.-3. klasse om at koble bogstaver og lyde sikkert, og fra mellemtrinnet om præcision, hastighed og forståelse. Se alle tegnene, klassetrin for klassetrin: Tegn på ordblindhed hos børn
Er barnet lidt eller meget “forkølet”?
Ordblindhed varierer i grader fra store vanskeligheder til lettere. Man kan sammenligne ordblindhed og resultatet med billedet af en forkølelse. Man kan være meget forkølet, eller man kan være en lille smule forkølet. Det kan også være, at man slet ikke er forkølet.
Til vigtig forskel fra forkølelse forsvinder ordblindheden ikke, men er en varig tilstand.
Læs mere om, hvad graden betyder: Grader af ordblindhed
Hvorfor bliver man ordblind?
Der er ikke kun én årsag til, at et barn udvikler ordblindhed, men flere. Flere faktorer spiller ind på, om ordblindheden udvikler sig til at blive et alvorligt problem for den enkelte. Det vigtigste at vide er, at dysleksi intet har at gøre med dårlig begavelse.
Ordblindhed er medfødt og arvelig, men undervisningen spiller en stor rolle for, hvor stort et problem den bliver, og åbenhed om barnets oplevelser kan styrke barnets muligheder for at udvikle sin læsning. Læs mere: Er ordblindhed arveligt?
Kan man være ordblind og samtidig have andre indlæringsvanskeligheder?
Selvom ordblindhed er en afgrænset vanskelighed knyttet til hjernens fonologiske system, så ser man hos flere, at der kan være andre indlæringsmæssige vanskeligheder i kombination med selve ordblindheden.
Forskning i indlæringsvanskeligheder og opmærksomhedsforstyrrelser viser, at 15-40% af børn med dysleksi har samtidige vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration, som er et af kernesymptomerne i ADHD/ADD.
Ordblindhed kan godt være tilstede og samtidig være en del af en mere kompleks indlæringsvanskelighed, hvor barnet har samtidige vanskeligheder med koncentration og opmærksomhed, som det fx opleves hos børn og unge med ADHD eller ADD. Talblindhed (dyskalkuli), udviklingsbetinget sprogforstyrrelse (DLD) og andre udviklingsforstyrrelser kan også ses i kombination med ordblindhed. I fagsprog komorbiditet.
Særligt omkring matematikvanskeligheder er det væsentligt at afdække om vanskeligheden i virkeligheden er knyttet til matematikkens sprog (fx læsning af matematiktekster), eller om der er tale om særskilte vanskeligheder med matematik.
Hvor udviklingsforstyrrelser stilles af en psykiater, så er dysleksi en pædagogisk diagnose og stilles primært gennem den nationale ordblindetest, der baserer sig på en algoritme. Derfor ser man ofte, at barnets forudsætninger for læsning ikke betragtes i et helhedsperspektiv, da vanskelighederne traditionelt set tilhører to forskellige fagområder.
Kan børn med ordblindhed lære at læse og stave?
Ja, børn med ordblindhed kan godt lære at læse og stave, selvom det kan kræve ekstra støtte og tilpasninger i undervisningen.
Det er som udgangspunkt altid sværere at lære at læse og skrive sikkert for et barn med ordblinderelaterede vanskeligheder, og læseudviklingen kan foregå langsommere, men det er muligt at opnå en god sikkerhed, der i nogle tilfælde gør ordblindhed næsten usynlig for omgivelserne. Det er ikke altid, at du vil bemærke, når et ældre barn eller en voksen er ordblind, hvis ordblindheden er tilstede i en mildere grad, og hvis undervisningsindsatsen har været tilstrækkelig.
Den afgørende faktor for at opnå en god læseudvikling som ordblind er at identificere ordblindheden tidligt og igangsætte undervisningsindsatser. Ordblindhed kan både forebygges og lettes gennem undervisning målrettet kernevanskeligheden.
Børn med ordblindhed har brug for en mere systematisk og struktureret tilgang til læsning og stavning, der fokuserer på at lære bogstav-lydforbindelser, fonemisk bevidsthed og strategier til ordafkodning. Barnet har brug for mange gentagelser og at arbejde med de samme ting mange gange. Barnets personlige og sociale resurser, samt egen og andres viden og åbenhed omkring ordblindheden har også en vigtig og positiv betydning for, hvor godt barnet stilles. Med god og vedholdende støtte, tilpasning af klasseundervisningen og systematisk og struktureret læseundervisning kan ordblinde opnå en god sikkerhed i læsning og skrivning.
Er dit barn i læsevanskeligheder?
Individuel undervisning, der hjælper dit barn til en markant forbedret læsning og skrivning.
Faglige følgevirkninger af dysleksi
Børn og unge i skolen med ordblindhed kan have oplevelsen af, at læsevanskeligheden vokser over tid. Som ordblind bruger barnet eller den unge meget mere energi på skolens fag og kan i perioder løbe tør for kræfter.
Jo større kravene er til læsefærdigheden, des større opleves problemet. Den dårlige afkoder i de yngste klasser vil ikke opleve problemet så stort som eleven i de ældre klasser. Kravene til læsning og skrivning i skolen øges hurtigere end den ordblindes færdigheder.
En ordblind læser og skriver meget mindre end andre børn på tilsvarende alderstrin. Dels er læsetempoet langsommere, og dels er lysten til læsning og stavning lavere. Når et barn læser og skriver mindre, får barnet færre erfaringer med sprog. Det har betydning for mængden af barnets erfaringer med ord, sætningers opbygning, sproglige udtryk og overblik over tekster og genrer.
At være ordblind i skolen kan føles som at være fanget i en ond cirkel. Vanskeligheden påvirker barnet i alle skolens fag. Der er meget læsning i matematik og i skolens andre fag, og barnet kan derfor opleve at få bredere faglige vanskeligheder. Skole og uddannelse stiller krav til læsning og skrivning i stort set alle sammenhænge, og ordblindheden er med i alle fag.
Følelsesmæssige følgevirkninger af dysleksi
Børn spejler sig i andre børn. Et barn med dårlige læsefærdigheder kan føle sig anderledes end sine kammerater og udvikler ofte et negativt selvbillede og en lav tro på sig selv, hvis ordblindheden ikke opdages og tages hånd om.
Barnet kan have tendens til at give op, sløre sine vanskeligheder eller skjule dem, trække sig og undvige situationer, der indeholder krav til læsning og stavning, ligesom ordblindhed kan føre til angst for skole og læring.
Det kan være svært at arbejde i grupper, hvor barnet måske ignoreres eller ikke er attraktiv som makker. Det kan være svært at håndtere, når der tilbydes særligt tilrettelagt undervisning, at bøgerne ikke er så svære som kammeraternes, og at man bruger meget lang tid på læsning og skrivning. På den måde kan dysleksi påvirke både identitet og selvopfattelse negativt.
Mange børn bryder sig ikke om betegnelsen ordblind, der kan opleves stigmatiserende eller gøre barnet ked af det. Det er dog vigtigt, at man både som forælder, lærer og barn accepterer, at ordblindheden er en del af barnet.
Hvordan opleves det at være ordblind?
Skal man forklare, hvordan det opleves at være ordblind for ikke-ordblinde børn, så kan man bedst beskrive det ved at sammenligne med noget, som alle forstår.
Ordblindhed opstår, fordi der er et område i hjernen, der ikke virker lige så effektivt som hos ikke-ordblinde. Området kobler lyde og bogstaver sammen, og når det fungerer dårligere, så er det sværere at læse og stave.
Problemet med det lille område i hjernen gør, at bogstavers lyde bliver gemt lidt uklart eller sløret i hukommelsen og derfor er sværere at hente frem. Lidt som hvis man skal finde noget bestemt på et sløret foto eller se gennem et stykke mat plastik eller et stykke stof. De fleste kender også til, at man kan have svært ved at komme i tanke om et navn eller hvad noget hedder, selvom man godt ved det – ”jeg har det lige på tungen”.
Hjerner har meget tilfælles, men hjerner er også forskellige. For eksempel kan der hos andre mennesker være andre slørede eller uklare områder, som man ville ønske var mere klare. Nogle har sværere ved at finde vej end andre, nogle har sværere ved at ramme en bold – men årsagen til at ordblindhed kan opleves som et større problem er, at vi ikke kan undgå at læse og skrive. Vi kan nemmere undvære talentet for at spille fodbold.
Ordblindhed kan ikke forsvinde, men den kan godt ændre størrelse. Enten kan den vokse sig større ved at man ikke får ordentlig undervisning, og hvis man aldrig træner, men den kan også blive mindre, hvis man træner og får god undervisning. Det vigtigste er, at sørge for, at den ikke får stor betydning for glæden ved at lære.
Man er ikke sin ordblindhed
Man er ikke sin ordblindhed – den er noget, man har med sig. Ordblindhed kan være frustrerende, men kender man sin ordblindhed godt, accepterer den og oplever at alle omkring sig også gør, så lærer man at trives med den.
Det er en væsentlig faktor for trivsel og læring, at barnet, familie og skole lærer at acceptere og forstå kompleksiteten i vanskeligheden, så alle kan tale åbent sammen om ordblindheden og støtte barnet med hjælp, engagement og opmuntring, når ordblindheden fylder for meget for barnet.
Ordblindhed behøver ikke blive en udelukkende negativ faktor i livet. Et barn, der oplever støtte og forståelse af kompleksiteten i ordblindhed opbygger styrke og opnår positive erfaringer med vedholdenhed, udholdenhed og oplevelser at kunne overvinde modstand. Det er alt sammen med til at opbygge troen og tilliden til sin personlige styrke som menneske – noget, der er svært at opnå tidligt for et barn, der ikke oplever læringsvanskeligheder. Ofte bliver ordblindheden ikke så stort et problem, som man kan frygte for sit barn.
Find energi og inspiration i rollemodeller
Der findes stadig tabuer omkring læse- og skrivebesvær hos børn, unge og voksne, og mange har lyst til at skjule sin ordblindhed for andre.
Der findes masser af personligheder i kulturens, kunstens, historiens og den politiske verden, som har klaret sig ualmindeligt godt, selvom de har haft ordblindheden med sig.
H.C Andersen var ordblind, Einstein var ordblind og af mere nutidige navne kan nævnes ikonet Steve Jobs, tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, komikeren Christian Fuhlendorff, musikeren Thomas Blachmann og forfatteren Sara Blædel.
Komiker Christian Fuhlendorff om det at være ordblind
Her fortæller Christian Fuhlendorff om det at være ordblind – klik på den røde knap og kom til Notabib på Youtube:
Musiker Thomas Blachmann om det at være ordblind
“Jeg sad i folkeskolen fra 0. klasse til 10. klasse i periferien af fatteevnen. Det var min bolig.”
”Min ordblindhed sendte mig ud i et kreativt rum. Jeg havde en tidlig erfaring af originalitet – noget som gjorde mig anderledes. Jeg er overbevist om, at det var en Guds gave, simpelthen.”
“Efter at min hjerne har evnet at analysere sig selv i en størrelsesorden, hvor jeg faktisk kan se, hvorfra min skæbne kommer, kan jeg kun med stolthed og glæde anerkende, at det var min ordblindhed, der skabte mange røde løbere gennem tilværelsen til mig. Det ser jeg som et positivt budskab i disse negative tider, hvor institutioner ryster, forældre ryster og børn ender op med at føle sig som objekter, man bekymrer sig om. Det kan ikke være rigtigt.”
“Vi mangler at fortælle den uundværlige historie om, at ordblindhed også kan noget i de unge mennesker. Der er al god grund til at tillykke-ønske dem og forældrene for, at der netop her er mulighederne for at lede efter nogle helt særlige evner.”
Tekstilkunstner Gudrun Hasle
Gudrun Hasle, der er tekstilkunstner, bruger sin ordblindhed kreativt i kunsten, men viser også aktivt sin ordblindhed frem, når hun skriver på fx sociale medier. Hun har valgt, at ordblindheden gerne må ses, og hun udtrykker sig derfor helt uden selvcensur på sin stavning og er på den måde et stort forbillede.
Billederne er lånt fra Gudrun Hasles Instagram-konto – klik på den røde knap til Instagram
Hvor mange er ordblinde?
Der findes lidt varierende tal for, hvor mange der har dysleksi, men mellem 7-12 % af den danske befolkning har læsevanskeligheder svarende til dysleksi.
I skoleåret 2021/2022 var 12 procent af landets 9 klasses elever testet med ordblindhed, det vil sige næsten 1 ud af 8 elever. Ordblindhed betragtes som den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn i Danmark.
På verdensplan vurderes det, at 3-5 procent af befolkningen er ordblinde. Det varierende procenttal fortæller om, at grænseværdierne for, hvornår man er ordblind, ikke sættes ens, men varierer en smule fra land til land.
I Danmark arbejder man med en høj grænseværdi, når man tester for ordblindhed, hvilket betyder, at testen finder både milde og svære former for ordblindhed.
I skoleåret 2021/2022 er 12 procent af folkeskolens 9. klasses elever blevet testet som ordblind og 4 procent som usikre i fonologisk kodning. Personer, der tester usikker i fonologisk kodning, har langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde, men ikke i samme grad som ordblinde.
Ordblindetesten
Den nationale ordblindetest kan tages på skoler og institutioner, når der er begrundet mistanke om ordblindhed.
Læs hvornår dit barn kan blive testet, hvad testen består af, og hvordan du læser resultatet: Ordblindetesten
Kunstig intelligens og hjælp til ordblinde
Ordblinde har ret til at anvende kompenserende it-værktøjer i skole og uddannelse, der kan lette vanskelighederne med læsning og stavning. For elever, der har brug for it-hjælpemidler for at følge undervisningen, gælder det, at skolen gratis skal stille de nødvendige tekniske hjælpemidler til rådighed, så eleven både kan bruge dem i skolen og fritiden. Det er også skolen, der skal sørge for, at eleven får instruktion i hjælpemidlerne og undervisning i, hvordan de bedst kan støtte eleven i fagene. Det vil typisk være en computer eller IPad. De kompenserende hjælpemidler (ofte kaldet LST) kan give hjælp til oplæsning, stavning, diktering (tale til tekst), samt scanning og OCR-behandling.
En ordblind elev bruger mange mentale resurser på at stave, læse og skrive, hvilket trækker på overskuddet til at forstå teksterne, og it-teknologi kan i mange tilfælde kompensere for læse-stavevanskeligheden, når barnet udvikler strategier, der giver barnet mulighed for at deltage på lige vilkår i undervisningen.
Den teknologiske udvikling arbejder uden tvivl på den ordblindes side. Kunstig intelligens (AI) har potentiale til fortsat at udvikle nye måder at hjælpe ordblinde på. Det er dog vigtigt at vide, at teknologien også har sine begrænsninger, især for børn i grundskolen, og at it-værktøjer aldrig vil kunne erstatte behovet for undervisning og pædagogisk støtte. Alle teknologier kræver basale læse- og stavefærdigheder, og redskaberne og kan i mange tilfælde opleves som endnu en ting, man skal lære som ordblind. Man kan ofte opleve, at det ordblinde barn ikke er glad for at bruge hjælpemidlerne. For at få succes med redskaberne kræver det, at barnet og de voksne rundt om arbejder koordineret og vedholdende med dem.
Er dit barn i læsevanskeligheder?
Individuel undervisning, der hjælper dit barn til en markant forbedret læsning og skrivning.
Resurser til mere viden om ordblindhed
Ordblindhed.dk
Her kan du finde viden om ordblindhed og tilbud og støtte for børn, unge og voksne med ordblindhed.
Tilgængelig på: https://www.ordblindhed.dk/
Børne- og undervisningsministeriet
Find information om folkeskolen og orienter dig i folkeskolens forpligtelser.
Tilgængelig på: https://www.uvm.dk/
Ordblindeforeningen
Foreningen varetager interesser for mennesker med ordblindhed. På siden kan du hente viden om ordblindhed, kompenserende it, og du kan som medlem få mulighed for rådgivning.
Tilgængelig på: https://www.ordblindeforeningen.dk/
Undervisning til børn med ordblindhed
Her kan du læse om, hvordan du som forælder vurderer privatundervisning
Inspiration, viden og hjælp på sociale medier
carinanord.dk
Billeder og opslag fra undervisningen af ordblinde børn og unge, samt inspiration og vidensopslag – klik på den røde knap til Instagram
gudrunhasle
Værker og opslag fra tekstilkunster Gudrun Hasle, der ikke skjuler sin ordblindhed – klik på den røde knap til Instagram
Børnetelefonen – ring 116 111
Hver dag, døgnet rundt, hele året sidder rådgivere klar til at lytte til og rådgive børn, unge, forældre og fagpersoner i Danmark.
Det er både gratis og anonymt at ringe til BørneTelefonen. Og man kan heller ikke se på telefonregningen, at et barn har ringet til os på 116 111. Børnene bestemmer helt selv, hvad de har lyst til at tale om, vi lytter, giver gode råd og forklarer børnene om deres rettigheder.
Tilgængelig for børn og unge på: https://bornetelefonen.dk/?gclid=CjwKCAjwqZSlBhBwEiwAfoZUIOXnFWn_hxMj3nrZLvYbXTSoJ6qQASCiE9jhcqb9oG4Sn46F5dwnTRoCp38QAvD_BwE
Forældretelefonen – ring 35 55 55 57
På ForældreTelefonen kan du få sparring og rådgivning om børn og unges trivsel. Det kan fx være i forhold til opdragelse, skole, hvordan du taler med dine børn om nogle særlige emner, bekymringer om naboens børn, eller noget helt andet.
Alle rådgiverne på ForældreTelefonen har særlig viden og uddannelse inden for børn og unge. De har derfor en unik indsigt i, hvad børn og unge tænker, som bruges i samtalerne på ForældreTelefonen.
ForældreTelefonen henvender sig til privatpersoner.
Tilgængelig på: https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/foraeldretelefonen/
Referencer
Elbro, C. (2021) Læsevanskeligheder. København: Gyldendal. Høien, T. og Lundberg, I. (2012) Dysleksi: fra teori til praksis 5. udgave. København: Gyldendal Akademisk. Ordblinde (2023)
Børne- og Undervisningsministeriet. Tilgængelig på: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2022/sep/221001-naesten-en-ud-af-otte-af-eleverne-i-folkeskolens-9–klasse-er-ordblinde (Tilgået 1. juli 2023)
Børne- og Undervisningsministeriet. Tilgængelig på: https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/regler-og-orienteringer/saerlige-proevevilkaar-til-ordblinde-og-andre-elever-med-funktionsnedsaettlse/ordblinde (Tilgået: 1. juli 2023).
Vejledning til Ordblindetesten (2018). Center for Læseforskning, Københavns Universitet og Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet, Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet.
Shaywitz, S. et al. (2017) ‘Effect of Atomoxetine Treatment on Reading and Phonological Skills in Children with Dyslexia or Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder and Comorbid Dyslexia in a Randomized, Placebo-Controlled Trial’, Journal of Child and Adolescent Psychopharmacology, 27(1).
