Begrebet fonologisk dækker overordnet over noget, der er relateret til lydstrukturer og mønstre i sprog.
Sammenhængen mellem fonologisk bevidsthed og ordblindhed er tæt forbundet, da en bevidst fonologisk opmærksomhed spiller en central rolle i læseindlæringen, men en opmærksomhedsevne, der er påvirket ved ordblindhed.
Man kan tale om fonologisk opmærksomhed i en bredere forstand og om fonologisk opmærksomhed på enkeltlydsniveau (fonembevidsthed) – det er den sidste, som er den vigtigste i relation til at lære at læse og stave.
Fonologisk opmærksomhed i bred forstand
Når børn i førskolealderen begynder at rime og lege med den lydlige side af sproget, er det et af de første tegn på fonologisk opmærksomhed. Denne form for fonologisk opmærksomhed kommer som regel helt af sig selv.
Det at rime og lege med sproglyde viser en begyndende opmærksomhed på, at sproget har en lydside. Før dette stadie vil sprogets betydningsside være det centrale, og det vil være helt abstrakt og uforståeligt, hvis man siger, at kat og nat har noget tilfælles.
I løbet af børnehaveklassen lærer barnet, at talesproget kan inddeles i mindre lydlige dele – først at talestrømme kan opdeles i enkelte ord, at ord kan opdeles i stavelser og på højeste niveau, at ord består af enkelte lyde med et tilhørende bogstav.
Denne sidste form for fonologisk opmærksomhed kommer dog ikke af sig selv. Den skal tillæres, fordi den har afgørende betydning for læseindlæringen. Det er ikke nok at være fonologisk opmærksom i den brede forstand for at lære at læse.
Fonologisk opmærksomhed på de enkelte sproglyde – fonemerne
Hvor fonologisk opmærksomhed er den brede betegnelse for opmærksomhed på sprogets lydside, så bruger man termen fonembevidsthed som det smalle begreb, der refererer til opmærksomhed på de enkelte lyde i ord.
For at lære at læse og stave har barnet brug for at være fonologisk bevidst på enkeltlydsniveau (på fonemer), det vil sige at være opmærksom på hver lyd i ordene og kunne koble dem med et bogstav.
Denne type opmærksomhed gør, at man vil kunne finde ord, der begynder med den samme lyd, for eksempel kat og køje og sige at de har noget til fælles på trods af, at de betydningsmæssigt ikke har noget med hinanden at gøre. Barnet med høj fonembevidsthed vil også kunne fjerne enkeltlyde fra ord, for eksempel den sidste lyd i et et ord (hvis man tager den sidste lyd fra dansk, så får man dans) eller en lyd inde i et ord (Hvis man tager lyden /l/ væk fra ordet hule, så får man hue).
Kernevanskeligheden i ordblindhed – fonemisk opmærksomhed
Fonologisk bearbejdning og fonemisk opmærksomhed refererer til evnen til at opfatte, identificere, adskille og manipulere lyde (fonemer) i sprog. Det omfatter evnen til at opfange fonemer (lyde) i sprog og at kunne matche lydene med de tilsvarende bogstaver eller bogstavkombinationer.
Forskning viser, at hjernens aktivitet under fonologisk bearbejdning er anderledes hos personer med ordblindhed sammenlignet med personer uden. Områder af hjernen, der er involveret i lydopfattelse og fonologisk bearbejdning kan være mindre aktive eller mindre forbundne hos personer med ordblindhed. Det bidrager til de udfordringer, børn med ordblindhed oplever med at opfatte, identificere, adskille og manipulere lyde (fonemer) i sprog.
Fonologisk opmærksomhed og læsning
Den nedsatte fonologiske og fonemiske opmærksomhed påvirker barnets evne til at lære at læse og stave sikkert og let, da fonologisk bearbejdning spiller en central rolle i læseudviklingen.
Når mennesker uden ordblindhed læser, bruges den fonologiske opmærksomhed til at omsætte bogstaver og bogstavrækker til lyd, og processen foregår effektivt, hurtigt og automatiseret.
For mennesker med ordblindhed foregår de fonologiske processer langsommere og kræver mange flere resurser. Læsningen vil typisk være langsommere og med flere læsefejl. Nogle ordblinde beskriver det at læse som en slags uklar og sløret proces på trods af stor anstrengelse.
Tidlig forebyggelse af fonologiske vanskeligheder
Det yngre skolebarn i risiko for at udvikle fonologiske og fonemiske vanskeligheder kan opleve, at det er meget svært at lære bogstaver og de tilhørende lyde.
Det er dog afgørende vigtigt, at barnet udvikler en sikker omsætning af lyd og bogstav for at lære at læse. Den tid og indsats man bruger på tidlig indlæring af fonemisk bevidsthed har forskningsmæssigt vist sig at have overordentligt stor betydning for læseindlæring.
Selvom det er sværere og tager længere tid for barnet at komme i mål med et sikkert bogstavkendskab, så er det indsatsen værd og har afgørende betydning for den fremadrettede læseudvikling.
