Hvis du er i tvivl, om en funktionel håndskrift overhovedet er vigtig i dag, hvor stort set al kommunikation foregår digitalt, så er det korte svar:
Dit barns håndskrivning er vigtig.
Håndskrivning er tæt knyttet til barnets bogstavkendskab
Dit barns bogstavkendskab er en forudsætning for at lære at læse og stave. Bogstaverne skal være så sikkert indlært, at de kan genkendes både hurtigt og let og omvendt kan produceres hurtigt og problemfrit, når der skal skrives.
I dét indlæringsarbejde har blyant og papir en væsentlig funktion. For at lægge bogstaverne sikkert på lager i barnets bevidsthed og hukommelse, så sker det lettere, når det knyttes til det motoriske og taktile, det vil sige håndens formgivning af bogstavet.
Vi ved, at multisensoriske tilgange generelt hjælper os til at huske ting bedre. Jo flere sensoriske knager, du bruger til at hænge din viden op på, des dybere har du lagret området i hjernen. Når vi inddrager vores sanser, så husker vi ting bedre. At klappe stavelser, ti-vo-li med tre klap i hænderne, er en multisensorisk tilgang, som du kender.
Tastaturet knytter ikke de samme stærke bånd til hukommelsen. Det har en betydning for hukommelsen, at hånden former bogstaverne med bevægelse.
En ting mindre at bruge resurser på
En central udfordring for børn med ordblindhed er, at barnet bruger store resurser i processen med at hente bogstaverne og deres lyde frem. Er bogstavformen sikkert indlært, så har barnet en ting mindre at bruge sine resurser på.
Der er børn, der ikke når at indarbejde en sikker bogstavskrivning i løbet af 0., 1. og 2. klasse. Måske er der bestemte bogstaver, der stadig er svære at forme, eller barnet har lært sig selv en uhensigtsmæssig og besværlig(ere) måde at skrive bogstaverne på. Nogle har lært sig at skrive med versaler (de store bogstaver), men i takt med fokus på læsningen, nåede barnet ikke at lære og lagre skrivningen af de små bogstaver og er fortsat usikker i dem.
Problemet er, at vi jo både læser og skriver med små bogstaver, samt at versaler (de store bogstaver) er mindre egnede til hurtig håndskrivning. Er de små bogstaver ikke lagret som automatiserede former, tager usikkerheden i bogstavernes form resurser fra læseindlæring, og barnet vil være på unødigt overarbejde.
Der kan i få tilfælde være finmotorisk besvær, der gør det svært at holde og føre blyanten, men oftest er det mangel på træning og klar guidning i bogstavformerne. En sikker håndskrift kommer ikke af sig selv og kræver undervisning, tydelig guide og masser af tid til træning.
Træning og hukommelse
Bogstavernes skriveveje skal trænes med tydelig vejledning i, hvor man begynder bogstavformen og slutter. Der er en korrekt skrivevej til alle bogstaver, fordi den er effektiv på den lange bane. Ret derfor, hvis barnet begynder bogstaverne andeledes – også selvom det virker som noget, der tilhører det forrige århundrede. Gør det, fordi du på den måde hjælper dit barn til automatisering og frigørelse af kognitive resurser på den længere bane.
En usikker håndskrivning er med til at nedsætte sikkerhed i bogstavkendskabet, hvilket har betydning for udvikling af læsning. Skal du lede længe efter bogstavet i hukommelsen, bliver det sværere at læse, stave og skrive.
For nogle børn hjælper det at sige en lille remse som fx: ”Oppefra, ned og rundt”, mens de træner skrivevejen på bogstavet.
Skriv ovenpå fortrykte bogstaver (der findes masser af bogstavskrivningsbøger i boghandlen). Brug fingeren til at skrive ovenpå et fortrykt bogstav, og giv hjernen tid til at registrere bevægelsen. Når bevægelsen er trænet, så skriv bogstavet i luften, i sand, i vand, på bordet, på ryggen af en anden – på den måde inddrages det sensoriske, som hjernen elsker at huske igennem. Skriv også på papir, men de legende aktiviteter er et godt udgangspunkt for en kommende effektiv håndskrivning.
”De kommer jo alligevel til at skrive på tastatur!”
På mellemtrinnet og frem skriver flertallet af danske elever på tastatur, når de arbejder med tekstskrivning, og håndskrivningen får en mindre plads. Og så alligevel ikke.
Det er en helt almindelig opfattelse, at håndskriften er på vej ud. Mange tror, at håndskrivning ikke har betydning for os i dag, og at det derfor ikke er vigtigt med kvalitet i træningen af bogstavskrivning.
Meget tyder dog på, at en funktionel håndskrift har læringsmæssige fordele (hele livet). Det er der lavet studier på.
Håndskrevne kontra digitale noter – et interessant studie
I et studie (Mueller og Oppenheimer, 2014) skulle en gruppe universitetstuderende tage noter på den måde, som de selv ville. Bagefter skulle de studerende svare på spørgsmål til indholdet givet i undervisningen.
Resultaterne viste, at noteskrivning i hånden havde klare fordele.
De håndskrivende studerende havde ikke skrevet lige så meget som de tastaturskrivende, da håndskrivning er langsommere end tastaturskrivning.
Men langsomheden gjorde, at de håndskrivende studerende i højere grad drog konklusioner og korte sammenfatninger i deres notetagning, hvorimod tastaturskriverne i højere grad gengav indholdet fra undervisningen ordret og uden egne ord eller sammenfatninger.
Fordelen ved noteskrivning i hånden er sandsynligvis, at den naturlige langsomhed i højere grad ansporer til bearbejdning og forståelse.
Rønholdt, 2016
Med hånden er det langt lettere at organisere tanker og noter effektivt. Du kan hurtigt bruge dine egne tegn, tegninger eller symboler, når du noterer i hånden. På tastatur kan du kun skrive – og vil være tilbøjelig til at copy paste.
